Der sker stadig racistiske ting engang imellem, men verden har egentlig forbedret sig ret meget de seneste årtier. I dag vil vi snakke om interracial dating, fordi jeg altid har haft det fint med at date folk med andre hudfarver, men har lagt mærke til, at dette ikke er sandt for alle. Det er interessant at overveje forskellene mellem de to grupper.
Da jeg var single læste jeg nogle af de mange profiler for at se, om kvinderne jeg var interesseret i var friske på, at date folk med andre hudfarver. Der var stort set en 50/50 blanding af folk som var og folk som ikke var. Ud fra dette punkt kan vi stille en række forskellige spørgsmål, men det vigtigste er nok, ’Betyder det, at vi er snæversynede?’.
Hvis min forlovede og jeg går en tur kan vi stort set være sikre på, at folk vil stirre på os. For det meste betyder det bare, at de undrer sig over, hvordan jeg kunne være så heldig, men nogle gange føles det lidt som om folk tænker ’Wow… et blandet par’. Min bror er også gift med en kvinde med en anden hudfarve og som par har de efterhånden hørt lidt af hvert og besvaret en uendeligt lang række dumme spørgsmål om deres barn. Personligt synes jeg, at børn med forældre med forskellige hudfarver er nogle af de smukkeste, fordi de har fået nogle af de bedste features fra begge sider.
Da jeg i sin tid var ledig var etnicitet ikke noget, der havde nogen betydning for mig, fordi det jeg var interesseret i var en følelsesmæssig forbindelse. Dette betød, at jeg datede kvinder med alle forskellige hudfarver fordi vi i bund og grund alle er ens. I sidste ende er det vigtigste, at vi finder en, vi kan dele vores liv med – og klage til, når vi har haft en lang dag. Hvad i alverden er problemet med at date én, med en anden hudfarve, som har de samme værdier som dig selv?
Jeg var det eneste farvede barn i mit nabolag da jeg var mindre, så jeg blev drillet relativt meget. Som om det ikke var nok, at jeg så anderledes ud var mine forældre også anderledes og jeg gik anderledes klædt end de andre. Jeg ville dog ikke ændre noget som helst ved min opvækst, da din lærte mig, hvordan man bør opføre sig i vores samfund. Nu til dags føler jeg mig godt tilpas blandt folk som ikke er præcis ligesom mig – og det er noget mange har svært ved. Hudfarve er kun en farve og det er ikke det vigtigste ved mig som person. Der er et helt menneske bag farven.
Enhver kan se, at blandede forhold stadig er relativt sjældne. Af en eller anden grund bor vi alle lidt i vores egne bobler og det er ikke et sted vi har lyst til at forlade. Jeg har adskillige indiske venner som klager over racisme og alienation, men ikke bevæger sig uden for deres etniske gruppe, hvilket kan være frustrerende at overvære. Jeg tror i bund og grund på, at størstedelen af mennesker er gode og så snart vi får gang i en samtale er vi godt i gang med at lære at respektere hinanden. Det gør en verden af en forskel.
Mine forældre har venner som fik børn da de var tredive – og mange af dem er ugifte, hvilket er sjældent i den østlige indiske kultur. Efter en samtale med min mor som spurgte ind til, hvorfor de ikke er gift fandt jeg frem til, at forældrene havde svært ved at finde nogen som havde kompatible stjernetegn. Jeg grinte lidt, da jeg hørte, at det var grunden til at de ikke var gift. Hvorfor? Fordi man ikke finder den eneste ene, når man leder efter folk som opfylder alle kriterier. Jeg har været sammen med folk som var perfekte for mig i teori, men det viste sig naturligvis, at det ikke altid var tilfældet i praksis.
Hvis blot vi kunne være lidt mere åbne tror jeg ærligt talt, at vi ville komme langt som samfund. Du ved aldrig, hvem universet ender med at sende i din retning.
