Der er mange almindelige problemer vi bør forsøge at udarbejde når det kommer til forhold og en af de største er omvæltningen fra ’mig’ til ’os’. Det kan især være svært at navigere dette landskab, hvis man ikke har været i et seriøst forhold før, men forhindrer umodenhed helt en i at date?
For ikke så længe siden blev jeg stillet et meget enkelt spørgsmål: hvad er det vigtigste du nogensinde har gjort for en partner? Jeg tænkte mig om et øjeblik, men det gik hurtigt op for mig, at det eneste jeg nogensinde har været villigt til at tilbyde var det fysiske. Jeg ville så gerne sige, at jeg var opmærksom og støttende samt god til at lytte, lave made, gøre rent, og hjælpe med at sørge for, at min partners dag var lidt nemmere. Men det kunne jeg ikke. Mit længste forhold varede ét år, men det var problematisk fra starten. Hele forholdet var fyldt med had og usikkerhed og den eneste grund til, at vi valgte at blive sammen var, at det var lettere end at være alene.
Dette enkle spørgsmål fik mig til at overveje alle mine tidligere forhold og det gik op for mig, hvorfor de alle endte. Når det kommer til forhold er jeg umoden og uvillig til at åbne op og lade andre ind. Alle mine tidligere forhold har været baseret på det fysiske og helt ignoreret det følelsesmæssige.
Til at starte med forsøgte jeg at skyde skylden på min fortid, men jeg kan efterhånden se, at det er mig selv der skal tage ansvaret. Det er på tide, at jeg tager ansvar for det rod jeg har lavet, så jeg kan opføre mig mere modent næste gang og holde op med at flygte, når jeg bliver bedt om at åbne op følelsesmæssigt. Det tog mig ikke længe at indse, at jeg skubbede folk væk for at beskytte mig selv og mit hjerte. Men det var ikke af frygt for at blive såret. Det var af frygt for at blive elsket.
Hvis jeg tror, at jeg har fundet den person som kunne elske mig på trods af mine mangler og tilbringe mange år ved min side nedbryder jeg dem indtil de bliver trætte af det og går deres vej. Alt for længe har jeg været arrogant og saboterende uden at indse, at jeg også har brug for at føle mig elsket. Der er to forskellige sider indeni mig: siden som vil elskes og siden som er bange for, hvad der kan ske. For det meste vinder sidstnævnte, hvilket gør, at jeg skubber folk væk.
Hvis du har det på samme måde og ved hvordan jeg har det kan det være, at du bør tage og se lidt på dig selv inden du forsøger at date igen. På det sidste har jeg været bange for, at folk ikke vil kunne se forbi mine fejl og mine mangler, på trods af det gode jeg har at byde på. Uanset hvor godt det går mellem mig og et andet menneske går jeg altid og tvivler på mig selv – og det ødelægger ethvert forhold jeg starter.
Hvordan får jeg situationen under kontrol, så jeg kan lade folk elske mig? Hvordan lukker jeg folk ind, hvor der aldrig før har været nogen? Det starter med mig og det er jeg naturligvis godt klar over. Hvis jeg bliver ved med at gemme mig ender jeg med at være alene, så det er en frygt jeg bliver nødt til at komme mig over. Så lad os sætte gang i en debat: har du haft samme slags problemer? Hvordan reagerer du, når kærligheden truer med at indfinde sig?
